Regler

Den vision og de forventninger vi har til dig som spiller på zNation.

Hos os på zNation har vi den tro på, at det bedste RP opstår, når spillere har frihed til at udfolde sig, men samtidig tager ansvar for at bidrage til et seriøst og indlevende RP-miljø. Vores server bygger på en balance mellem struktur og kreativ frihed, hvor vi hverken er hardcore realistiske eller en ren content-server, men i stedet fokuserer på kvalitetsdrevet roleplay.

Dette betyder helt praksisnært, at vores server baserer sig på et koncept om frihed under ansvar, hvor du som spiller har mulighed for at skabe din egen historie, så længe det sker med respekt for andres oplevelse og serverens rammer.

Vi ønsker at være en server, der lægger vægt på karakterdybde, langsigtet historieopbygning og scenarier, der føles meningsfulde. Det handler ikke om at vinde, men om at skabe oplevelser – både for dig selv og for andre.

Når vi bygger på frihed under ansvar, betyder det naturligvis også, at vi har forventninger til dig som spiller. Vi forventer, at du:
- Bidrager aktivt til de scenarier, du indgår i, og spiller for historiens skyld frem for egen gevinst.
- Respekterer andre spillere og deres RP, og ikke kun fokuserer på at opnå en fordel.
- Har en forståelse for, at godt RP skabes i fællesskab, og at alle har et ansvar for at løfte oplevelsen.

På zNation tror vi på individuelt ansvar frem for kollektiv straf. Det betyder, at vi ikke straffer hele grupper for enkeltpersoners fejl, men i stedet håndterer de spillere, der ikke bidrager konstruktivt til RP’et.

Det betyder samtidig, at spillere, der ikke efterlever serverens vision og forventninger, kan blive udelukket.

Vores generelle regler for serveren:
Man skal som udgangspunkt være 16+ for at spille på serveren, dog kan der i særlige tilfælde gives adgang via vouch, hvis modenheden vurderes tilstrækkelig.

Det er spillernes eget ansvar løbende at holde sig opdateret med serverens regler.

Adfærd, der skaber en negativ stemning i communityet, kan resultere i advarsler eller udelukkelse. Dette gælder blandt andet toxic opførsel, chikane og diskrimination.

Kommunikation uden for RP, herunder OOC og metakommunikation, er ikke tilladt under aktivt spil.

Det er ikke tilladt at anvende tredjepartsprogrammer eller mods, der giver en unfair fordel. Dette inkluderer blandt andet modmenuer, fordelagtige grafikpacks og lignende.

Voice changers kan anvendes, men kræver godkendelse og skal fremstå realistiske.

Soundpads er tilladt, så længe de anvendes ansvarligt og ikke indeholder ophavsretligt beskyttet materiale.

Spillere har pligt til at rapportere fejl og bugs. Misbrug af disse vil medføre sanktioner eller permanent udelukkelse.

Staff forbeholder sig retten til at træffe afgørelser, også i situationer der ikke er direkte beskrevet i regelsættet, hvis det vurderes at være til gavn for serverens RP og community.

De pejlemærker vi forventer du agerer ud fra:
Metagaming er ikke tilladt. Det betyder, at du ikke må anvende viden, du har fået uden for RP, i spillet.

Du skal altid blive i din karakter. Karakterbrud ødelægger immersion og accepteres ikke.

Serveren bygger på tillid. Hvis denne tillid brydes, kan det føre til sanktioner eller udelukkelse.

Vi forventer, at du anvender sund fornuft i alle situationer. Ikke alle scenarier kan dækkes af regler, og derfor er din egen vurdering vigtig.

Handlinger har konsekvenser. Vold er ikke første løsning, og kriminalitet skal være gennemtænkt og have et RP-formål.

Urealistisk adfærd, herunder for urealistisk kørsel eller misbrug af mekanikker, kan medføre sanktioner.

Hvis du vælger døden frem for RP, vil dette medføre permanent CK af din karakter. Dette gælder eksempelvis, hvis du tydeligt tilkendegiver, at din karakter ikke kan reddes.

Medicinsk RP skal udføres realistisk. CPR må ikke anvendes på personer med dødelige skudskader eller uden tegn på liv.

Hvert scenarie er forskelligt, og derfor er det ikke alle situationer, der er beskrevet i reglerne. Hvis du oplever ødelæggende RP, skal dette håndteres via support.

Serveren prioriterer immersion over ego. Det betyder, at du spiller for oplevelsen – ikke kun for at vinde.

For at sikre balanceret RP og gode oplevelser for alle, opererer vi med begrænsninger i scenarier:
Kriminelle scenarier skal være planlagte og have et tydeligt RP-formål. Random kriminalitet uden baggrund accepteres ikke.

Ved røverier og lignende scenarier forventes det, at der indgår dialog og forhandling med politiet.

Aktive scenarier må ikke forstyrres uden et gyldigt RP-grundlag.

Herunder politistationer og hospitaler, er områder hvor kriminalitet og vold som udgangspunkt ikke er tilladt, medmindre det sker som en naturlig forlængelse af et aktivt scenarie.

Bander på zNation har stor frihed til selv at udvikle deres RP, men dette medfører også et ansvar for at bidrage til serverens samlede oplevelse:
Der er ikke en fast grænse for antal medlemmer i en bande, men det forventes, at dette håndteres med fornuft.

Konflikter mellem bander skal være RP-drevne og have en reel baggrund. De må ikke udelukkende handle om skydning eller “Vindermentalitet ”.

Der er begrænsninger på deltagelse i konflikter for at sikre fairplay. Uden alliance må maksimalt 15 personer deltage, og med alliance op til 30 personer i alt.

Konflikter skal udvikles over tid gennem RP og må ikke eskaleres direkte til vold uden forudgående interaktion.

Efter en konflikt eller krig skal der være en cooldown-periode, hvor nye konflikter ikke må startes.

Det er ikke tilladt at rekruttere nye medlemmer under aktive konflikter eller krige.

Det er ikke tilladt at misbruge serverens økonomiske systemer.

Jobs må ikke anvendes til personlig gevinst uden RP-grundlag.

Staff forbeholder sig retten til at justere økonomien, hvis det vurderes nødvendigt for balancen på serveren.

Staff har det endelige ord i alle sager.

Klager og henvendelser skal ske via supportsystemet.

Offentlig diskussion af bans eller staff-afgørelser er ikke tilladt.

Ved at spille på zNation accepterer du serverens regler, vision og staffets afgørelser.

zNation er et community for spillere, der ønsker at skabe dybdegående RP og stærke historier – og som forstår, at det kræver engagement, respekt og samarbejde.
Klar til at starte?

Har du læst reglerne og forstår dem? Ansøg om whitelist og bliv en del af fællesskabet.

Ansøg Whitelist